Handelsbetingelser

Betingelser

Læs om vores handelsbetingelser her

Betingelser

Disse betingelser er skrevet for at beskytte begge parter, når der indgås en handel. Vi har opstillet et fælles regelsæt, så der ikke er nogen tvivl om, hvordan spillereglerne er. Dette er lavet for at danne et fælles grundlag for en god oplevelse. Nedenstående vilkår er gældende for alle aftaler indgået med cocktailkursus.dk / cocktailcatering.dk.

Priser

Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser på hjemmesiden. Alle de oplyste priser er inklusiv moms, medmindre andet er angivet. Cocktailkursus.dk kan til enhver tid ændre de angivne priser, hvis dette bliver nødvendigt. Afholdes jobbet på 1. sal eller højere koster det 300,00 DKK ex. moms pr. vej for den ekstra arbejdsbyrde.

Køb af ekstra timer

Ved bestilling af en cocktailløsning vil køb af en ekstra time koste 20 % oveni den samlede pris, hvis ikke andet er aftalt.

Opsætning af bar og evt. forsinkelse

Der vil ved ethvert arrangement altid skulle bruges noget tid på opsætning af bar - oftest vil dette tage omkring 45 minutter.
Vores bartendere vil altid gå efter at have baren sat op til aftalt tid, men ved uforudsete forsinkelser vil det aftalte tidsrum for baren ikke blive forlænget.

Kuvert antal

Cocktailkursus.dk skal senest vide antallet af gæster ved en fri bar løsning 7 dage før. Er der tale om et cocktailkursus er deadline 72 timer før påbegyndelsen af arrangement. Hvis gæsteantallet falder indenfor denne tidsramme betales det fulde beløb. Et arrangement på et af vores steder kan kun gennemføres såfremt det samlede beløb overstiger 2000 kroner. I tilfælde af et mindre beløb ved nedjustering af deltagere forbeholder cocktailkursus.dk sig retten til at kræve de 2000 kroner. Nedjustering af deltagerantal kan i nogle tilfælde ændre det aftalte antal bartendere der skal komme til arrangementet.

Skulle der være flere gæster, end der er bestilt kuverter til, forbeholder cocktailkursus.dk sig retten til at efterfakturere de ekstra antal kuverter, som har været til stede og benyttet baren. Alle gæster, der er til stede til arrangementet, skal være indbefattet af aftalen, medmindre andet er aftalt pr. e-mail. Børn vil til alle arrangementer være gratis.

Glas

Ved valg af løsning med rigtige glas betales efterfølgende 25 DKK pr. smadret glas under arrangement. Dette beløb vil blive efterfaktureret, hvis uheldet skulle være ude. Cocktailmenu Vi forbeholder os retten til at ændre vores faste menuer. Cocktailmenuen er årstidsbestemt og vil tilpasses efter hvilke ingredienser, der er til at fremskaffe. Hvis der skal ændres cocktails mindre end 14 dage før afholdelse af arrangementet, opkræves der 400 DKK i gebyr, da vores produktion på dette tidspunkt har købt ind.

Afbestilling eller flytning af arrangement

Der betales 1000 DKK ved aflysning af et hvilket som helst arrangement, hvis aflysningen sker mere end 14 dage forinden. Vi forbeholder vores ret til at indkræve et depositum inden arrangement start på op til 80 % af ordrestørrelsen. Sker afbestillingen mindre end 14 dage før afholdelse, betales 50 % af ordrens pålydende pris. Sker afbestillingen mindre end 48 timer før arrangement start, betales ordrens fulde beløb. Afbestilling skal ske via e-mail til [email protected] samt et telefonopkald til 71990174 tryk 2. En telefonisk afbestilling alene er ikke gældende.

Referencer

Hos Cocktailkursus.dk elsker vi at vise os frem. Det gør vi ved at have en offentlig liste over nogle af vores store kunder. Dette gør, at vores kunder kan se, hvem vi har handlet med. Hvis du som kunde ikke ønsker at blive skrevet på denne referenceliste, skal du frasige dig dette i en e-mail til os.

Betaling

Ved booking af arrangementet faktureres 80 % af den aftalte pris på aftaletidspunktet. Dette dog kun hvis beløbet er over 10.000 DKK. Ellers sker den fulde betaling efter endt arrangement. Når beløbet er os i hænde, vil vi sætte vores produktion i gang, og bookingen vil være bekræftet. Restbeløbet faktureres efter arrangement afslutning, som betales inden 10 dage, hvis dette ikke betales kontant på aftenen. OBS eventuelle tilkøb faktureres sammen med restbeløbet eller betales på aftenen. Ved forsinket betaling af faktura vil kunden få fremsendt en betalingspåmindelse, som udløser et ekstra gebyr på 100 DKK. Ved udeblivelse af betaling, vil fordringen blive sendt videre til vores inkassoafdeling, og der vil blive pålagt yderligere udgifter. Forfaldsdato på fakturaen er baseret på bestillingsdatoen og kan udløbe på en hvilken som helst dato i måneden.

Tilfredshedsgaranti

Hos Cocktailkursus.dk har vi tilfredshedsgaranti. Hvis du ikke er tilfreds med produktet, så lad os endelig høre fra dig, så vi kan finde en passende kompensation.

Reklamation

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamerer du inden 2 måneder efter manglen er opdaget, anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Ønsker du at reklamere over et produkt, bedes du kontakte os.

Fortrydelsesret

Ifølge dansk lovgivning er der ingen fortrydelsesret på levnedsmidler og andre varer til husholdningen.

Personoplysninger

Cocktailkursus.dk er ansvarlig for håndteringen af de personoplysninger, der oplyses af vores kunder. Vi behandler alle kundens personoplysninger strengt fortroligt. Oplysningerne opbevares i op til 5 år i henhold til lovgivningen. Vi følger persondataloven, hvilket betyder, at du til enhver tid har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig som kunde. Personlige oplysninger opbevares krypteret. Du kan få adgang til oplysningerne ved at sende en e-mail til os via kontaktsiden. Det er udelukkende personer, der er tilknyttet cocktailkursus.dk, der har adgang til disse data (dine bestillinger og hvilke adresser, du kunne have bestilt varer til).

E-mail

Vi kan til enhver tid kontakte dig på e-mail i forbindelse med ordren. Det kan være sig i forbindelse med opfølgende salg, markedsføring eller andre forespørgsler.

Kundeservice

Kom hurtigt i kontakt med kundeservice via kontaktsiden. Kundeservice kan også hjælpe dig med at skræddersy en pakke af isterninger, som passer til specielle anledninger. Vores kundeservice står altid klar til at hjælpe med spørgsmål til vores produkter. Vi kan træffes både via e-mail og tlf., som også er angivet på kontaktsiden. Vi anbefaler, at du sender en e-mail med dine spørgsmål, medmindre du har en hastesag.

Gulv og inventar

Cocktailkursus.dk kan ikke stilles til ansvar for afdækning af sarte gulve. Det er kundens ansvar at afdække gulve og fjerne ting, som ikke kan tåle væske.

Lovvalg og værneting

Alle købsaftaler i henhold til e-mailbekræftelse indgås på dansk og efter dansk lovgivning. Enhver tvist om køb via cocktailkursus.dk og om disse vilkår skal indbringes for byretten i København.

Log og cookies

Log statistik bruges på cocktailkursus.dk. Vi bruger Google Analytics til at indsamle information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter og meget andet. På cocktailkursus.dk anvendes statistikken alene med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Log statistik bruges også til at skabe øget brugervenlighed. Cocktailkursus.dk benytter også Google AdWords Conversion til at se, hvor høj en værdi vores betalte reklamer har for os. Cookies kan blive anvendt, når du besøger cocktailkursus.dk.

Cocktailcompany ApS

Dortheavej 65

2400 København NV

Danmark

CVR-nr 35 22 63 70

P-nr 1018414240

Bankoplysninger

Reg: 5338 Konto: 0000249436 DK6153380000249436

SWIFT: ALBADKKK

Virksomhedsoplysninger

www.cocktailkursus.dk

www.cocktailcatering.dk

Tlf: 71 99 01 74

[email protected]

Cocktailkursus er Danmarks førende leverandør af cocktailløsninger i alle størrelser. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.

se også

SE OGSÅ VORES ANDRE KURSER, VI HAR AFHOLDT MANGE EVENTS MED MANGE FORSKELLIGE TEMAER.
gastro-kursus

GASTRONOMISK KURSUS

Hos os kan du bestille et cocktailkursus til din næste fest, så er underholdningen og de lækre cocktails på plads til en perfekt aften!
tilfest

KURSUS TIL FEST

Hos os kan du bestille et cocktailkursus til din næste fest, så er underholdningen og de lækre cocktails på plads til en perfekt aften!
polterabend

POLTERABEND KURSUS

Et cocktailkursus er en underholdende aktivitet, som er det perfekte indslag i forbindelse med jeres polterabend.