Cocktailkursus.dk’s cocktails til nytårsaften 2017

Cocktailkursus.dk’s cocktails til nytårsaften 2017

Cocktails til nytårsaften 2017?

Til nytårsaften skal vi have god mad, massere af vin og selvfølgelig champagne – en masse!

Det er nemt nok. Men nytåret, festlighederne og selskabet fortjener noget ekstraordinært – og i den anledning spørger mange sig selv; hvilke cocktails skal vi have til nytårsfesten i år?

Her hos Cocktailkursus elsker vi cocktails – og derfor vil vi også gerne byde ind med vores anbefalinger til, hvilke cocktails der passer sig bedst til at fejre nytåret ind med – cocktails som kan sikre jer en formidabel aften og som i nemt kan lave derhjemme.

Vi giver jer her 3 cocktailanbefalinger til nytåret!

Den klassiske Champagne Cocktail

Nu er champagnen jo alligevel åbnet – Champagne Cocktail’en spicer champagnen lidt op, den er super simpel at lave og kan serveres både som pre- og afterdinner.

Det skal du bruge:

  • Champagne
  • Cognac
  • 1 sukkerknald
  • Angostura Bitter
Sådan gør du:

Væd sukkerknalden i et par dråber Angostura bitter i bunden af det nedkølede champagneglas. Tilføj et skvæt god Cognac og top glasset med kold sprudlende champagne. Kvas ikke sukkerknalden, brug ikke løs sukker men brug gerne en rustikt udseende mørk sukkerknald – pointen er ikke at søde cocktailen, men snarere at skabe bobler, som sukkerknalden langsomt gør mens den opløses.

Cucumber Collins

Frisk, let og passer skønt til starten af aftenen, til forretten eller til hovedretten. En cocktail, som du er garanteret, alle vil kunne lide.

Det skal du bruge:

  • 4 cl Gin
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • 2 cl sukkersirup (1:1 sukker/vand)
  • Ginger Beer
  • Friske agurke strimler

Sådan gør du:

I et glas, eventuelt et vinglas, tilføjer du først: to agurkestrimler, Gin, frisk citronsaft og sukkersirup. De to agurkestrimler skal trække smag ud i cocktailen, hvorfor de tilføjes først. Tilføj så mange gode isterninger* som muligt og top derefter med Ginger Beer efter smag. Pynt med en agurkerulle**.

*Gode isterninger kan købes af vores samarbejdspartner Is Til Fest – de leverer isterninger til din hoveddør – i termotønde, som sikrer at isterninger kan holde i minimum 24 timer. (Og i dette vejr meget længere).

**Agurkerullerne kan med fordel forberedes inden gæsternes ankomst.

After dinner – Espresso Martini

Espresso Martini. Espresso Martini kender du jo godt. Men du slipper ikke uden om den – for alle elsker den. Så her viser vi dig, hvordan du laver den.

Du skal bruge:

  • 3 cl Vodka
  • 3 cl Kahlua
  • 1 cl sukkersirup (1:1 sukker/vand)
  • 1 friskbrygget espressoshot

Sådan gør du:

Tilføj alle ingredienser til cocktailshakeren. Tilføj så meget god is som muligt. Shake hårdt og strain over i et nedkølet Martini glas. Pynt med 3 stk. kaffebønner. Her hos Cocktailkursus.dk twister vi den med appelsinzest, som tilfører en dejlig aromatisk duft til cocktailen. Du kan desuden med fordel erstatte sukkersiruppen med vaniljesirup.

Til sidst vil vi, fra Cocktailkursus.dk, blot ønske jer alle en fantastisk nytårsaften.

Cocktailkursus er Danmarks førende leverandør af cocktailløsninger i alle størrelser. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.

Få et tilbud